Mine motiver er altid hentet i den ydre, sansede virkelighed. Men jeg maler med blikket vendt indad – jeg forsøger at fremkalde spor af de billeder, vi skaber i bevidstheden – umiddelbare eller lagrede Indtryk, erindringer, forestillinger, drømme. Ikke som et privat anliggende, jeg er optaget af det fællesmenneskelige, det arketypiske.  

Jung og hans banebrydende arbejde med oldtidens og middelalderens alkymi har optaget mig i mange år. De alkymistiske skrifter, som ofte udtrykte sig i billeder, er allegoriske fortællinger om menneskets psykiske udvikling. Jung nåede frem til, at alkymien langt bedre end moderne, psykologiske teorier er i stand til at begribe og beskrive det menneskelige. Alkymien forklarer os og de psykiske processer, vi gennemlever, gennem genkendelige og håndgribelige symboler og fænomener – bl.a. de praktiske håndværk, grundstofferne, jorden, himlen, luften, vandet, lyset, skyggerne og mørket, farverne. Krukken, beholderen og også huset optræder som metafor for det indre, mentale rum, der huser vores psykiske materiale. Det taler til mig. 

Det samme gør begreber som ‘hjemligt’ og at ‘føle sig hjemme'. Den franske filosof Gaston Bachelard var optaget af boligen og dens topografi i relation til vores psykiske tilstand og udvikling. De sansninger og erfaringer, vi gør os i det hjemlige, fra vi er ganske spæde, er afgørende for, hvordan vi siden lever vores liv. Ligeledes lagrer hjemlige fænomener som rum og rumforløb, åbning, lys, dunkelhed, gemmer, hjørner, kroge, trapper og arketypiske møbler som stolen, skabet, bordet osv sig som visuelle metaforer for psykens grundtilstande og vores oplevelse af bla tryghed, angst, glæde, nysgerrighed, ro, samhørighed, intimitet, nærhed, afstand, ensomhed, opstemthed, bekymring – og selve det at føle sig hjemme.  Bachelard siger: “Hjemmet er nøglen til selvet. Et opbevaringssted for erindringen og logi for sjælen.”

​

»Det gråtonerne flor af farve giver en hemmelighedsfuld stemning over malerierne, som om man befandt sig i en grænsezone mellem den verden, vi kender, og en anden, gådefuld, men ikke mindre reel verden. En verden, som den enkelte beskuer kan tolke efter eget forgodtbefindende. På den måde bliver vi selv handlende i Tina Jørstians billedunivers. Selv medskabere af disse spændende og dragende malerier.«

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllandsposen, redaktør af Kunstavisen

​

Jeg er medlem af

KKS – Kvindelige Kunstneres Samfund

og repræsenteret hos

Galleri Art for Future